Studieprodukt 2

tirsdag den 14. januar 2014

Studieprodukt: Skammel af genbrugstræ

Ideen bag min skammel er, at den skal passe til et bord jeg har bygget af genbrugstræ fra Euro-paller. Bordet er højere end normalhøjden for borde, så siddehøjden på min skammel skulle være 50 cm.
Det tog jeg udgangspunkt i og tænkte derefter på udformningen. I min stue har jeg en stor vindueskarm med puder i, der fylder en hel endevæg, som jeg har malet kongeblå. Jeg ville gerne have skamlen til at passe den lidt idylliske stemning, den kongeblå farve giver. Så jeg begyndte at tænke i noget klassisk og halv-romantisk. Det gammeldags landlige look har altid tiltalt mig og jeg ville gerne gøre skamlen lidt land-idyllisk.







Benene er skåret ud med en stiksav, der er sat en skarp vinkel på, sådan at snittet har fået en skåning. Det ville jeg gerne afprøve, da jeg tænkte det kunne være en flot effekt, samtidig med at benene stadig ville være stabile.

Benene sidder skråt fast på sædet, så de ikke står vinkelret på sædet men spredt ud under sædet i en lille vinkel. Dette valgte jeg, for at give skamlen det landlige udseende, da det minder mig lidt om en forstørret malkestol.


Under sædet, der kun består af en krydsfiner plade på ca. 1,5 cm, er der en nedadvendt pyramide, der er sat sammen af 4 trekanter af forskellige størrelser. Den største trekant sidder i direkte kontakt med sædet, mens de andre derefter, inddelt efter nærmeste størrelse, er sat i forlængelse heraf og hinanden. Da trekanterne er ret kraftige og træet ret hårdt, forborede jeg hullerne til at sætte dem sammen, så jeg undgik at de flækkede.


Denne omvendte pyramide bærer benene, som er fastgjort med skruer til den største trekant lige under sædet. En af midterpyramiderne er fastgjort til benene med små lægter. Disse sidder fast mellem pyramiden og benene med dyvler. I den ene ende af den lille lægte, har jeg selv skåret dyvlen direkte ud af træet, mens det i den anden ende er en fabrikeret dyvel, der er sat ind i et boret hul. Jeg valgte at gøre dette, da jeg gerne ville prøve, at lave mine egne dyvler, direkte fra det træ jeg skulle bruge dem i. Dvs. at jeg medregnede plads til ar skære en dyvel ud af det samme stykke træ, som jeg havde taget mål til, at skulle passe mellem trekanten og benet. Rundingerne formede jeg med stemmejern.


Det samme er det med de stabiliserende lægter neden under den omvendte pyramide. De sidder i en T-form og er fastgjorte direkte til benene, nogle centimeter under de tre mindre stabiliserende små lægter. Der hvor den ene lægtes ende rammer den anden på midten og udgør T-formen, har jeg skruet et hul hele vejen igennem, på midten af den ene lægte, ind i enden på den lægte der ligger sig på midten. Derved kunne jeg fastgøre dem med en dyvel, som jeg så bankede helt ind så huldet blev lukket.


Jeg valgte at lave den omvendte pyramide under sædet, så det rum der opstår mellem de vinklede ben, ikke blev for tomt. Jeg synes det har givet skamlen et lidt moderne indspark, midt i den lidt gammeldags bedstemor stil.

Fastgjort på sædet er et ryglæn, der består af to lodrette lægter og en nærmest oval-formet planke, skåret med runde buer og med et hul i midten, formet til at et greb kan tage fat. De to lægter er sat ind i to indhak, udskåret til at passe dem i bredte og dybde, i sædet og fastgjort med skruer. Det bue-skårne håndtags-ryglæn er fastgjort til lægterne med dyvler.


Da benene ikke sidder vinkelret på, tager det noget af siddehøjden, at de er placeret i en vinkel. Da benene er skåret til 50 cm og passer siddehøjden, valgte jeg at sædet skulle polstres med en høj hynde. Det resulterede i, at siddehøjden blev over 50 cm men til gengæld regner jeg med, at skumgummi-hynden vil falde lidt sammen med tiden, så siddehøjden vil falde til de 50 cm med tiden.       

Skamlen er delvist malet med en høj-glans vandbaseret mailing. Benene er malet hvide på indersiden, sammen med den omvendte pyramide og ryglænet. Ryglænet har jeg efterfølgende pudset med groft sandpapir, for at slibe noget af malingen af igen, så skamlen ser mere slidt og gammel ud. De samme tanker har jeg gjort mig, da jeg malede den. Jeg har bevidst lagt et for tykt lag, så det klumper og løber, så det ligner en gammel skammel, der er blevet malet mange gange. Mens det nogle steder dækker dårligt og ser gammel ud, som om malingen er blevet slidt. Da formen jeg har skåret benene ud i, ikke blev så tydelig som jeg ønskede det, valgte jeg at male en tynd kongeblå streg på indersiden af benene, der følger mønstrets kant rundt. Inden jeg malede den, spartlede jeg nogle samlinger med træspartel, så samlingerne ikke blev for tydelige eller for grove under malingen. Ydersiden af benene er blevet slebet grundigt og har fået olie, på overfladen men ikke i mønstrets vinkler. Derved håbede jeg på, at kunne gøre mønstret endnu mere tydeligt.

Sædet er polstret med skumgummi og betrækt med tykt råhvidt canvas stof. Jeg har trykt mønster på det, med det muse-måtte-tryk jeg tidligere lavede, i samme kongeblå farve som mønstret på benene. Rundt ved sædets kant har jeg sømmet en blondekant og dækket sømmene og de øverste skæve kanter med kantebånd.

Voila! En primært blå-hvid skammel, der kunne gå for at være en underlig stol og ligner noget fra bedstemors loft eller en gammel genbrugsstation.