Det færdige resultat:
Undervisnings-overvejelser:
Når jeg gennemgår min egen designprocess, er det ret tydeligt at jeg er kommet frem til mit færdige produkt, ved at læne mig op af nye håndværksmæssige muligheder. Drejebænken var lige blevet introduceret og selvom jeg i grunden ingen planer havde om at lave noget på drejebænken i projektet, endte jeg alligevel med at bygge min idé op omkring denne mulighed.
Vores rammer var ret brede og vores muligheder for at benytte mange forskellige værktøjer, var ligeledes store. Jeg tror derfor at en folkeskoleklasse skal have lidt mere styring på rammesætningen - eller have langt mere tid til at færdiggøre produktet. Generelt tænker jeg at mere tid ville være gavnligt, både for designprocessen men også for selve arbejdet med udformningen.
Så jeg tænker at det er en god idé at rammesætte et lignende projekt i en folkeskoleklasse, udfra hvilke værktøjer man ønsker eleverne skal benytte.
For at gøre hele projektet lidt mere sjovt og forhåbentligt også for at gøre designprocessen mere tilgængelig for eleverne, har jeg planlagt denne undervisning udfra en "leg" om at man er en kendt designer, der skal holde fanisering.
Jeg har taget udgangspunkt i en 6. klasse.
Intro:
Der vises en kort film med interview af kunstner/designer til en ægte fanisering.
Dette skal inspirere eleverne til at planlægge deres fremlæggelse og præsentation af deres designprocess.
Rammesætning:
Der må bruges værktøj som er blevet gennemgået og som alle kan anvende. Ingen nye værktøjsforsøg.
Vælg det værktøj man er bedst til og stil efter at gøre produktet rigtigt færdigt og gennemarbejdet.
Der skal anvendes træ og der skal indgå genbrugsplast i designet.
Der må ikke limes, medmindre det er uundgåeligt for designets konstruktion.
Der skal være mindst én farve (ej at forveksle med nuance) i designet.
Designprocess:
Vær sikker på, at du tager bevidste valg. Hvorfor har du gjort som du har gjort? Hvad har inspireret dig? Hvorfor har du givet din lampe den form du har? Lav modeller, arbejds-tegninger og skitser. Saml det hele i et design portfolie, som skal fremvises til faniseringen.
Fremlæggelse:
Faniseringen af designet skal rumme en gennemgang af arbejdsprocessen, skildring af idé-udviklingen, overvejelser mht. til - og fravalg og en selvstændig vurdering af det færdige produkt.
Hvad virker godt? Hvad var svært? Hvad ville du ønske du kunne have gjort?
Dine modeller og tegninger skal være synlige for "gæsterne" og du skal være klar til at besvare spørgsmål fra mulige "købere".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar